tirsdag den 31. marts 2009

Tirsdag 31. marts

Her til morgen kom der hele 10 læger og en tolk til stuegang. Jeg fik at vide, at jeg formentlig skulle have lagt et dræn senere idag og tømmes for væske, og derudover ville de også sende noget medicin og noget kemo ind den anden vej. Jeg fik at vide, at jeg lige kunne tænke over det en times tid.

Jeg var meget i vildrede og fik det helt dårligt, for jeg kunne slet ikke forstå de meldinger der kom. Jeg følte ikke, at jeg havde væske i maven, så hvorfor skulle jeg tømmes? Da lægen kom havde hun heldigvis et ultralydsapparat med, der kunne fastslå, at jeg IKKE havde noget væske i maven, og derfor valgte hun også ovennævnte behandling fra. Det var jeg meget lettet over, da jeg jo helst ikke vil have kemo igen - og heller ikke dræn for den sags skyld. Samtidig er det jo skønt at få bekræftet, at jeg ikke har problemer med væske mere.

Derudover fik jeg at vide, at jeg skal scannes på mandag, og hvis det ser godt ud, vil de formentlig lægge de radioaktive korn ind i løbet af næste uge - OG/ELLER måske vil de lave cryo på mig..!! Det er første gang de selv har nævnt dette som en mulighed, uden at vi har spurgt først. Så vi krydser fingre!

Idag fik jeg også varmebehandling for første gang. Det foregik ved, at jeg i en time skulle ligge på en briks, hvor jeg lå ovenpå en slags pose med vand. Ovenpå maven havde jeg en klud med kinesisk medicin, og ovenpå igen endnu en pose med varmt vand. Temperaturen på vandet kunne reguleres op og ned, og jeg skal lige love for, at jeg fik mig en ordentlig svedetur. Havde faktisk lige været i bad forinden, og det kunne jeg godt have sparet mig. Jeg var drivvåd og helt rød på ryggen og maven bagefter. Men det skulle kunne dræbe kræftceller så skidt pyt!

Min ene skulder er noget plaget efter immunindsprøjtning,
men lægerne smiler stort og siger, at hævelsen og ømheden er gode tegn.

Caroline har fået det rigtig godt herude. Hun bliver møgforkælet af sygeplejerskerne, der nu også kommer ind og putter hende om natten...!!? De siger hun ligner Barbie, og at hun kan blive fotomodel i Kina, når hun bliver stor. Der er snart blevet taget så mange billeder af hende, at hun efterhånden har udviklet et helt særligt royalt vink, når folk kalder på hende på gaden. Der er gået lidt "Diva" i den. Én af tolkene vil sågar tage hende med hen i en kinesisk børnehave en dag.

Men dagen idag har desværre ikke kun været præget af gode nyheder. Her til aften fik vi besked om, at Amalie har brækket sin fod i skolen idag og derfor ikke kan komme afsted herud imorgen. Hun skal holde den i ro i 14 dage og er derfor blevet frarådet at rejse. Det var hun naturligvis meget ked af, da hun havde glædet sig rigtig meget - og det havde vi også. Især Martin er meget ked af det, da han jo savner hende helt vildt. Vi har fortalt det til Caroline, som også blev meget skuffet, for hun havde jo glædet sig til at lege med hende. Hvor uheldig kan man være, at det lige skulle ske dagen før afrejsen??
Men Søren og Flemming tager afsted som planlagt imorgen eftermiddag og lander her i Guangzhou torsdag først på aftenen. Det glæder vi os rigtig meget til - især Martin, der nok håber på en enkelt "herretur" i løbet af den uges tid, de skal være her. Annette og Malle flyver til Shanghai torsdag eftermiddag, så de når lige præcis ikke at se hinanden.
Vi håber på, at min behandling slutter tidligt i morgen, da vi måske tager med Annette og Malle ud til et turistområde nord for Guangzhou, hvor der er et tempel, svævebane mm.


Gang i trafikken ved hovedbanegården.
-

søndag den 29. marts 2009

Søndag 29. marts

Søndag har været en stille og rolig dag på hospitalet med den daglige sædvanlige behandling til Charlotte. Vi var til danskermøde i dag. Her fik vi lidt oplysninger om, hvor der skulle være et stort legetøjsmarked, så da Charlotte var færdig med sin behanding, tog vi derind med Caroline.

Vi fandt det ved det store Haizhu Square, her var der rigtig mange boder med alt muligt krims krams og billigt legetøj.

Kom, så skal mor vise dig, hvordan man bruger penge!

Så er den store lommeregner fremme til en gang "prutning".

Efter at have hygget os med at handle, gik vi hen for at spise på en stor fiskerestaurant, som vi havde set på vejen til markedet. Det var en utrolig oplevelse at komme ind på den 3 etager store fiskerestaurant, for næsten hele underetageen var fyldt med akvarier med skabninger af forskellige slags. Her var alverdens fisk, krebsdyr, skildpadder, slanger, orme, larver og krokodiller. Caroline var i sit es, og da vi ikke kunne få et bord i stueetagen med udsigt over floden på den anden side af vejen, var den næstbedste plads på 2. sal lige ved siden af et stort akvarium med fisk i.

Efter at have set på menukortet, gik Caroline og jeg med tjeneren ned for at vælge vores mad fra akvarierne. Hun ledte os hen til en lyserød fisk, som Caroline selvfølgelig faldt for, faren sagde ja, selvom den godt nok så lidt dyr ud. Herefter valgte vi nogle store rejer og noget lækkert frugt. Herefter gik turen ovenpå igen, hvor vi fra menukortet valgte tilbehøret.

De flotte men dyre lyserøde fisk.

Som snack fik vi the med hønsefødder, jeg bød Caroline en hønsefod, mod forventning sagde hun ja tak og smagte, men hun syntes den var for stærk - modig pige.

Da maden kom, var alting utroligt lækkert anrettet og det smagte lige så godt som det så ud. Caroline spiste meget af "sin" fisk, det var åbenbart meget motiverende for hende selv at vælge maden. Vi vidste det var en dyr restaurant, men vi var jo i Kina, så vi gættede på, at det max ville koste 5 - 600 kr. Da regningen efterfølgende kom og var på 955 RMB (ca. 850 kr) blev vi enige om, at det var sidste gang Caroline fik lov at vælge en lyserød fisk.

Caroline var ikke helt tryg ved den bagbundne alligator.
















Charlotte og Caroline foran restauranten.

lørdag den 28. marts 2009

Lørdag 28. marts

I dag var Charlotte færdig med sine behandlinger ca. kl. 16.00, så vi skyndte os at tage i byen med Annette og Malle. Vi valgte at prøve at tage bussen hen til nærmeste metrostation og herfra at tage metroen til Guangzhou hovedbanegård. Her skulle der være op til flere markeder med mulighed for at shoppe lidt af hvert.
Det gik imidlertid ikke helt som planlagt, for da vi kom op fra metroen ved banegården, stod himmel og jord i et. Det lynede og tordnede og styrtede ned. Efter at have overvejet situationen lidt, uden at vejret ændrede karakter, valgte vi at tage metroen tilbage til Beijing Lu, hvor vi håbede på bedre vejr.
Det var bestemt ikke tilfældet, og vi skyndte os derfor at finde en restaurant. Vi fandt lidt tilfældigt en rigtig hyggelig en af slagsen med et overdådigt menukort. I kortet var de mest lækre retter afbilledet, hvilket fik os (igen igen) til at bestille alt for meget mad. Vi bestilte i alt 15 forskellige retter, det gav en del pladsproblemer på bordet og efterfølgende mavepiner, da det var utrolig lækker mad. Det var følgeligt også vores hidtil dyreste måltid ca. 450 kr. incl drikkevarer.
-
På billedet mangler vi stadig at få 5 retter på bordet.
-
Da vi kom udenfor igen, regnede det endnu mere og gaderne var ved at blive forvandlet til mindre vandløb. Taxaturen hjem bød da også på flere omveje pga. oversvømmede veje og lange bilkøer.
-
Malle med en ikke helt funktionsdygtig paraply
af mærket made in China.
-
Charlotte har i dag fået indsprøjtninger i mave, skulder og ben i forbindelse med immunterapien. Især mave og skulder er rigtig ømme hertil aften, det er godt tegn på at immunforsvaret arbejder, men det tegner ikke godt for nattesøvnen.

I går fik vi et spørgeskema, mht. hvor tilfredse vi er med opholdet på FUDA. Jeg vil vove påstanden, at min 5. klasse (måske med lidt hjælp) kunne have gjort det bedre.
-

Et lille uddrag af spørgeskemaet.

torsdag den 26. marts 2009

Fredag 27. marts

Den gode udvikling fortsætter. Idag fik jeg meget ros af hospitalets præsident/direktør ved stuegang. Han var meget imponeret over udviklingen i min mave og fortalte, at han regnede med, at jeg var ved at være klar til at få de radioaktive korn ind i leveren.

Planen er, at jeg skal være her i yderligere 3 uger, hvor jeg bl.a. skal igennem endnu et 14-dages forløb med Endostar og Cetuximab. På et eller andet tidspunkt skal jeg så have lagt kornene ind. Jeg tror det kommer til at foregå ved fuld narkose, men jeg er ikke helt sikker.

Inden jeg rejser hjem, bliver jeg CT-scannet, så de kan se, om det også har haft en positiv effekt i forhold til metastaserne.

Rent "mavemæssigt" er jeg stort set tilbage, hvor jeg var for ca. et halvt år siden. Min mave er næsten ikke stor længere, og jeg kan spise store portioner mad uden at få ondt i maven. Jeg går ikke længere rundt med konstante smerter, og min fysik er også næsten som den plejer at være. Jeg føler også, at jeg er ved at tage lidt på igen.

Så kære baskettøser: I'm back!! Bare ærgeligt at sæsonen er ovre nu! Men hvor kunne det være fedt, hvis jeg kunne komme igang med at løbe igen, når jeg kommer hjem. Og nu har jeg også energi til at passe vores store have. Jeg får helt sommerfugle i maven, når jeg tænker på forår og sommer hjemme i Danmark. Hvor bliver det bare skønt!!

Det går også godt med Caroline herude. Igår sendte vi Annette og Malle i IKEA for at købe en lille madras til hende i stedet for den seng, vi har lånt til hende af hospitalet. Vi havde nemlig en mistanke om, at hendes dårlige søvn skyldtes, at hun har arvet "Prinsessen på ærten" genet fra sin mor. Så en blødere madras kunne måske afhjælpe det.
Samtidig købte de et lyserødt "prinsesse-net" og lidt bamser, så hun kunne få sig en lille hyggelig hule. Og det hjalp virkelig. Hun var vildt glad for at have fået et lille "værelse" og hun sov hele natten!! Jeg selv ligger også rigtig godt om natten nu, da den sidste madras jeg fik fra hospitalet virker fint.

Annette og Malle tager videre til Shanghai sidst i næste uge, hvor de skal besøge Malles bror (han bor fast herude), inden de skal hjem til Danmark igen. De bliver afløst af min bror og svoger (Søren & Flemming - altså min bror og min søster Birgittes mand - bare så ingen misforstår noget), som kommer torsdag i næste uge. De har Amalie med, som jo på det tidspunkt ikke har set os i næsten en måned. Det bliver også dejligt for Caroline at få en legekammerat herud.

I forhold til de andre danske patienter herude, føler jeg mig meget privilligeret, at jeg sådan har mulighed for at have min familie omkring mig, for det koster jo mange penge, når så mange mennesker skal rejse herud. Men mor og far og svigerfar Henning har hjulpet os rent økonomisk med dette, og det er vi super taknemmelige for!!

Når vi nu snakker økonomi, så får vi hver dag en opgørelse over, hvad den foregående dags behandling har kostet. Det meste af regningen står på kinesisk, men vi har tillid til hospitalet. Martin havde et lille møde med én af tolkene igår, hvor de gennemgik regningerne, og det ser ud som om det passer. Desværre - for saldoen er på omkring 120.000 kr allerede nu. Betalingen foregår ved at vi ca. hver anden uge laver en større bankoverførsel fra Danmark til en konto, vi har fået oprettet her på FUDA, og så kan der selvfølgelig også betales kontant.

Men ellers har vi ikke lavet så meget de sidste par dage. Vi spiste allesammen på en kinesisk restaurant inde ved Beijing Lu igår. Her bestilte vi 8-9 forskellige retter, som vi delte, og det var rigtig lækker mad. Vi gav ca. 350 kr inkl. drikkevarer for det hele. Efter spisningen shoppede vi en en lille smule (ENDELIG...), og jeg havde overhovedet ingen problemer rent energimæssigt! Hvor er det mærkeligt, at tingene kan ændre sig så hurtigt.


Hele dagen i dag har den bare stået på hjemmehygge, da det har været regnvejr.

tirsdag den 24. marts 2009

Onsdag 25. marts

I Kina er det Oksens år i år. Jeg er født i Oksens år, og derfor må det jo helt sikkert være mit år i år på alle måder!! Sådan føler jeg det ihvertfald også lige nu! Jeg forstår slet ikke, hvad der er sket, men jeg har det bare SUPER godt! Når man tænker på, hvor skidt jeg havde det, inden jeg kom herud, så er det en helt ubeskrivelig følelse at sidde med nu. Jeg er lige ved at tude. Hvordan ville det være gået mig, hvis jeg var blevet hjemme i Danmark?

Min mave er blevet mindre, og den gør ikke så ondt mere. Det lader til, at de har fået stoppet produktionen af væske, så jeg har ikke behov for dræn. Jeg kan holde til meget mere fysisk aktivitet, og jeg kan spise, som jeg plejer uden at få ondt i maven. Det er en helt fantastisk udvikling, jeg har været igennem på så kort tid.


Men samtidig er jeg utrolig skuffet over, at man ikke kan tilbyde noget lignende i Danmark. Siden jul har jeg stort set ikke lavet andet end at tjekke ud og ind af hospitalet for at blive tømt for væske og få ekstra blod. Når jeg har spurgt, om man kunne gøre noget for at afhjælpe det, har jeg bare fået et "nej" hver gang. Hvorfor vil man ikke give mig muligheden for at have et anstændigt liv, bare fordi jeg har kræft? Jeg siger ikke, at kineserne har løst min "kræftgåde", men de prøver i det mindste, og de ser mig som et individ og ikke en vare på et samlebånd. Da jeg kom herud, var jeg på morfin. Nu har jeg ikke fået smertestillende i snart 14 dage! I Danmark prøver man kun at slukke bålet fremfor at finde ud af, hvordan ilden opstår. Nå, men nok om det for nu!


Caroline har stadig problemer med at sove. Igår vågnede hun ved midnatstid og begyndte at græde lige så stille. Hun havde vist fået opfattelsen af, at hun skulle være i Kina altid, og det brød hun sig ikke om. Hun savner huset derhjemme - husk på at hun tilbragte 14 dage hos mormor og morfar, inden hun kom herud. Og selvom hun er meget hjemmevant der, så savner hun de trygge omgivelser derhjemme. Det gjorde så ondt på mig at se hende så ulykkelig, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad det er for et liv, jeg byder hende? Det har hun slet ikke fortjent.


Heldigvis havde hun en god dag med sin far igår, mens jeg fik behandling.


----------------


Mens Charlotte har fået det stadig bedre, valgte jeg at tage Caroline med i Zoo i går. Det kostede den vilde pris af 20 kineserpenge i alt for os begge at komme ind, så det var jo en god start. Jeg troede at dyrene var det mest interessante men måtte hurtigt sande, at så snart vi mødte kinesere, så var det Caroline og jeg og ikke dyrene i burene, som blev foreviget i diverse opstillinger med kinesiske mænd, kvinder og børn. Heldigvis var der ikke mange mennesker i zoo, og jeg er glad for at vi ikke tog derind i weekenden i stedet.


Caroline var tosset med de mange dyr, men da alting lige for tiden skal være lyserødt, var flamingoerne da også, sammen med zebraer, giraffer og grise man kunne fodre, det største hit. Det var en stor zoo, hvor de udover de mange dyr havde et lille cirkus, et tivoliland samt et oceanarium, hvor vi så et flot show med søløver, en hvid hval og delfiner.

Der var flere bure med almindelige hunde i, så det må åbenbart også være en attraktion herude. Man kunne også få taget et billede med en papegøje, en slange, en kalv eller en dalmatiner, ja de kinesere kan ikke få det vildt nok.


Vi betalte i stedet 10 RMB for at komme ind til aberne på "abebjerget", og kort efter var Caroline i gang med at fodre en søde abe.

Caroline syntes godt om fuglen med prinsessekrone.


Caroline lagde sig godt til rette ved de lyserøde fugle.

Så var der alligevel lidt der mindede os om Rostved, helt herude i Kina


Caroline ville gerne fodre den søde abe, og

det lokkede flere til.


Caroline syntes godt om den hvide hval, som kunne sprøjte med vand.


Om aftenen tog vi alle ud og spiste på en italiensk restaurant. Maden var vældig god, og Charlottes genfundne mavefornemmelse var medvirkende årsag til, at de overdådige mængder mad også blev konsumeret uden efterfølgende mavepine.




mandag den 23. marts 2009

Mandag 23. marts

HJÆÆÆLP! Caroline har jetlag og kan ikke sove om aftenen! De sidste 2 nætter er hun faldet i søvn lidt efter kl. 01.00, og hun er ved at drive sine trætte forældre til vanvid. Håber det snart går over, så vi kan få lidt mere søvn.

Jeg (Charlotte) ved ikke, om det er medicinen eller Carolines ankomst, men jeg har det bare rigtig godt. Jeg har det også meget bedre i maven. Udflugten i lørdags og sejlturen igår aftes var helt sikkert også god terapi for sjælen. Det har været skønt at komme lidt ud, da det altså er jævnt kedeligt at være koblet op på drop hele dagen.

Jeg nyder at have min lille prinsesse hos mig. Der faldt en stor sten fra mit hjerte, da hun kom herud. Vi har begge været plaget meget af dårlig samvittighed over, at hun har skullet undvære os så meget her det sidste halve år. Men hun klarer det bare så flot, og jeg er rigtig stolt af hende. Jeg er også imponeret over hendes måde at tackle de MEGET nysgerrige kinesere på. Hun bliver overgramset hele tiden, og sygeplejerskerne står i kø for at løfte hende op og tage billeder af hende. Det kan godt gå hen og blive nogle lange uger både for hende og os, hvis det bliver ved på denne måde...!


Dagen idag har været jævnt kedelig for mit vedkommende. Startede op med drop kl. 10.00. Nu er kl. 19.00, og jeg har ihvertfald en time eller halvanden tilbage endnu - ØV! Martin og Caroline har været lidt ude at kigge lidt i byen. Caroline er meget optaget af de mange levende dyr - specielt en helt særlig fisk med en meget lang mund ved den lokale fiskerestaurant (nu må vi jo se hvor længe den er der....). Vi var også lige lidt oppe på terrassen og kigge på guldfiskebassinet og spille lidt bold.


Annette og Malle brugte formiddagen på at handle lidt ind, lavede frokost og vaskede op (dejligt med lidt ekstra hænder), og så har de ellers holdt fri resten af dagen, da jeg jo alligevel bare skulle ligge her og slappe lidt af. Caroline har set lidt film - hun er dog meget skuffet over mormor, der har glemt at sende "Askepot" og "Klokkeblomst" med. Mormor - hvordan kunne du...?? Lige nu er Martin og Caroline ude i byen og brænde den sidste energi af, så vi forhåbentlig kan få hende i seng til normal tid i aften. Så er der håb for, at mor og far kan slappe lidt af til en god film senere!

Tusind tak for alle de hilsner vi får. Det er skønt at høre fra alle jer derhjemme, og vi nyder at læse jeres mails m.m. Jeg håber ikke, at I bliver skuffede over, at vi ikke altid får svaret, men det er kun fordi, vi ikke altid har tid/overskud. Men TAK fordi I tænker på os!
Mange af vores tanker er gået til Martins mor som i dag ville være fyldt 63 år.
--

søndag den 22. marts 2009

Søndag 22. marts

Efter en lang meget lang nattesøvn, vågnede Caroline op til sit første kulturchok. Sygeplejerskerne havde ventet og ventet, og været inde mange gange i løbet af formiddagen for, at se, om hun da ikke snart vågnede. Uanfægtet af al postyret sov Caroline tungt indtil kl. 12.30, men hun havde da heller ikke mere end lige sat sig op, før en sygeplejerske førte hende ud i receptionen, satte hende på skranken og så blev hun ellers nusset og krammet på skift af 5-6 sygeplejersker. De har et eller andet med lyshårede børn herude. Caroline tog det i stiv arm og lærte hurtigt at sige hello og goodbye.

Herefter gik vi en tur hen i det lokale supermarked, mens Charlotte fik drop. På vejen var det oplagt at slå et smut forbi en restaurant for at se på de mange levende dyr. Caroline syntes godt om fiskene, men også om de store frøer, som bare ventede på at blive valgt ud til en lækker frokost.

Carolines lyse udseende vækker opsigt, og der kom på vores tur mange kinesere hen og ville snakke alt i mens, de ikke kunne holde fingrene fra Carolines hår. Nogen kom, helt uden at sige noget til os, bare hen og begyndte at nulre hendes hår. Meget anderledes end vi er vant til, men ikke nogen ubehagelig oplevelse, da kineserne alle var meget smilende og søde.

Om aftenen, da Charlotte var fri af sit drop, tog vi en taxi med Malle og Annette ind til Beijing Lu. Her kom Caroline hurtigt en tur i prinsessehimlen i en stor kjolebutik, hvor hun fik en flot kjole af moster og Malle.

Herefter gik turen ned til Perlefloden, hvor vi havde planlagt at tage på en aftentur på floden. Vi fandt en båd, hvor vi kunne spise om bord, og herunder står Charlotte og Caroline foran den flotte meget farverige båd lige inden afgang.


Det viste sig hurtigt at blive en kæmpe oplevelse, at se byen fra vandsiden, hvor vi kunne nyde alle lysene og farverne i en lun aftenbrise på båddækket, uden at byens larm og os forstyrrede.

Vi sejlede i godt halvanden time indtil kl. 21 om aftenen og på intet tidspunkt var det for koldt at sidde i korte bukser og bare arme - skønt. Maden ombord var middelmådig, men alt andet var tip top.
-





Hjemme på værelset igen, er vi nu sengeklare og glæder os til endnu en god dag i morgen her Kinaland, hvor Charlotte forhåbentlig får endnu flere kræfter og energi.

lørdag den 21. marts 2009

Lørdag 21. marts

De sidste par dage har vi lavet stort set det samme. Charlotte været fået drop med diverse slags medicin og immuntereapi fra formiddag til aften, vi har set lidt film, jeg har handlet og vi har talt lidt med de andre danskere.

I går bad Charlotte dog om at komme i gang med drop tidligt om morgenen, så vi kunne tage en tur i byen om aftenen. Der kom vi en tur ind til Beijing Lu - shoppinggade, som er utrolig flot om aftenen og samtidig fuld af liv. Vi måtte tage hjem uden at have shoppet, da Charlotte ikke kunne holde til at gå så langt, men hun syntes, det var skønt at se andet end hospitalet.

Aftentur på Beijing Lu

I dag er det gået meget bedre, Charlotte fik "udgangstilladelse" af sin læge, så vi tog med de andre danskere på en udflugt, som hospitalet havde arrangeret. Vi var ca. 17 danskere i en minibus med 2 guider og chauffør.

Næsten hele selskabet

Første stop på turen var Lianhuashan Resort (The Lotns hill) nogle godt 100 m høje frodige bakker med udsigt over Perlefloden. Udover skøn natur, klipper, kløfter og klippehuler er området også helligt med bl.a. en 40 m høj guldbelagt bronze buddhastatue (verdens højeste af sin slags) og diverse templer.


Et af de mange templer.

Kinesisk ønsketræ.

De mange damme var fyldt med flotte åkander i blomst


Herefter spiste vi kinesisk frokost på en nærliggende restaurant. Vi fik serveret et stor udvalg af områdets specialiter, dog uden det var for eksotisk. Al maden var flot anrettet og blev placeret på en drejeskive midt på bordet, og så var det bare at tage for sig af retterne. Det smagte herligt, og det var først bagefter, da vi (tilfældigvis) kiggede i suppeterrinen, at vi opdagede, at suppen til forret var kogt på hønsefødder.

Noget af den lækre mad.

Sidste stop på turen gik til en ca. 20 tdr. stor botanisk have, fyldt med bassiner med gudfisk og karper, små templer og mindre museer. Efter 1,5 times vandring i haven og ovenpå dagens mange indtryk var vi også mættede, men samtidig glade for turen udenfor Guangzhous larm og beskidte gader. Charlotte var selvfølgelig træt efter turen, men fik ingen smerter undervejs på trods af mange bump på de hullede veje. Det er som om, at hun genvinder sine kræfter og får det bedre og bedre dag for dag, så vi krydser fingre for, at der kan komme andre behandlinger på tale.

Havens søer var fyldt med fisk

og skildpadder

Mere vand

masser af blomster

og is :-)

Om aftenen talte vi rigtig dejlig lang tid med Amalie på Skype om håndboldstævne, som de havde vundet, kommende skolefest, x-factor og meget mere. Inden vi sagde farvel, måtte lovede hun at ringe snart igen, så det glæder vi os til.

Senere på aftenen kom Caroline, Annette og Malle, skønt at se dem alle tre. De havde haft en lang men rigtig god tur uden problemer. Caroline var bestemt også glad for at se sine forældre, så hun suste rundt arrangerede, pakkede legetøj ud og kunne hverken stå eller tie stille - munden gik konstant. Dejligt at være sammen med hende igen.

onsdag den 18. marts 2009

Onsdag 18. marts

Dagen i dag startede stille og roligt ud her til morgen, hvor Charlotte skulle CT-skannes. Herefter var det tilbage til stuen, hvor hun følgeligt kom lidt sent i gang med diverse drop, immunterapi samt endostar.

Efter at have indtaget morgenmaden, varmede jeg den netop ankomne grøngrumsede væske, som den kinesiske "heksedoktor" havde blandet i nattens mulm og mørke til Charlotte. Den skulle efter sigende smage bedst varm, men efter Charlottes udtryk og udbrud at dømme, da hun indtog væsken, er bedst måske et forkert ord at bruge i denne sammenhæng.

Charlotte har været meget træt i dag, da hun igen igen har haft svært ved at få sovet ordentligt. Hun fik i går to indsprøjtninger, som en del af immunterapien, og de steder hun fik dem (skulder og mave) hævede op og har været meget ømme. Hævelsen og ømheden skulle være et godt tegn, da det viser at immunforsvaret er i fuld gang med at arbejde - men det kan være en ringe trøst, når man bare gerne vil sove.

Vi fik resultaterne af Charlottes blodprøver i dag, levertallene er en smule forbedrede og de hvide blodlegemer er oppe at køre igen - så Charlottes fornemmelse af at have mere energi stemmer godt overens med prøverne.

Efter at jeg havde været i byen og købe frugt/juicepresser, så jeg kan lave friske juicer til Charlotte, tog vi til fællesarrangement på 3. sal. Hospitalet havde inviteret alle deres udenlandske patienter ned i caféen til snacks og frugt. De havde gjort, hvad de kunne for at hygge om os, og ville at arrangementet skulle bringe personale og patienter tættere sammen. Det var rigtigt hyggeligt, og de kinesiske værter var specielt stolte af deres kartoffelmos (foto herunder) og den noget brændte risengrød, som de havde lavet kun til ære for de danske patienter.

Vi var omkring 30 til arrangementet fordelt på patienter og pårørende - pt er der 26 patienter fra Danmark på FUDA. Kineserne lægger også mærke til de mange danskere herude, og på søndag skal en af de danske patienter interviewes til kinesisk fjernsyn.

Vi var desværre nødt til at forlade arrangementet før tid, da Charlotte begyndte at få problemer med maven. Vi kan vist ikke trække den længere, så hun regner med at skulle have lagt dræn i morgen tidlig.

Lige nu sætter vi en film på, så vi kan tænke på andet end hospital og medicin. Vi savner godt nok også pigerne helt vildt nu, det er lang tid at være væk hjemmefra, men vi har hørt, at de hyggede sig, da de sov sammen forleden.


Hygge i caféen, bemærk den fine julepynt og guirlander fra loftet.
------------------

tirsdag den 17. marts 2009

Billeder fra Guangzhou


Floden Zhujiang (Perlefloden), som flyder gennem Guangzhou.


Kineserne bruger de røde blomster fra træerne til te.



Cyklen som kan erstatte hele den nordjyske trailerpark.

Læssene er set større, hvor jeg ikke havde kamera med.



Efter sådan en tur trænger man til en pause!



Spise kyllingefod her eller med hjem??

Charlottes kinesiske butler Mr. 插入裂开男孩 (Skaltivær Stikirendski)

Aftensol på hospitalets tagterrasse.


Bleg dansker på terrassen.