fredag den 4. september 2009

Hej alle.

Det er nu ca. 4 1/2 måned siden vi kom hjem fra Kina, og det har været de bedste måneder siden jeg blev syg! Vi lever som en næsten normal familie nu, og i mange tilfælde glemmer jeg helt, at jeg er syg!

Jeg er fortsat med Erbitux-behandling herhjemme (det som man kaldte Cetuximab i Kina), da det nu ikke længere kører som forsøgsbehandling i Danmark. De seneste 2 scanninger har vist en betydelig reduktion af de 2 største metastaser i leveren og også lidt i lungerne. Vi kan næssten ikke få hænderne ned.

Kineserne har løbende fulgt med i mine behandlingsresultater, og mener, at jeg nu har fået det så godt, at jeg er klar til Cryo-behandling. ENDELIG får jeg lov!

Det betyder, at vi planlægger at tage endnu en tur til Kina i starten af oktober. Vores største problem i den forbindelse har været at finde pengene hertil, uden at skulle stifte alt for meget gæld. Derfor har mine helt fantastiske og pragtfulde veninder startet en indsamling til mig. Se mere under redcarolinesmor.dk eller på Facebookgruppen Hjælp Charlotte Secher Secher Ross i kampen mod kræft.

Vi vender naturligvis tilbage her på bloggen, når vi tager afsted og skriver dagbog derudefra ligesom sidste gang!

Kærlig hilsen Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar