Turen hjem gik egentlig fint, men den var lang, da vi fløj i dagtimerne denne gang (den føles jo kortere, når man sover det meste af natten)! Søren hentede os i København kl. 22.30 og kørte os til færgen igen næste morgen. Ovre på "den anden side" kom Caroline og "morfar" og hentede os ved færgen. Det var skønt at holde hende i armene igen, og hun snakkede i ét væk hele vejen hjem til Rostved.
Hjemme i Rostved ventede en helt fantastisk overraskelse. Familie og venner havde i al hemmelighed (Martin vidste det dog godt) ordnet hus og have for os, mens vi har været væk. Vi havde fået en ny entrédør, ny udvendig trappe til bryggerset, huset var blevet kalket, stalddøre m.m. var malet, entréen var gjort færdig, der var sat hækplanter op, drivhuset var gjort i stand, bede (inkl. højbede) var luget, græsplænen var slået, der var gjort klar til såning i køkkenhaven, og indenfor var der gjort rent over det hele. Ja, jeg har temmelig sikkert glemt at nævne noget, for det er så overvældende. Tænk at så mange mennesker har været samlet her for (igen) at hjælpe os. Det er lige til at tude over - og det gjorde jeg så! Tænk at jeg ikke har opdaget, at Martin har siddet og sms'et og mailet frem og tilbage, for at svare på spørgsmål om alt det praktiske.
Fællesbillede fra arbejdsdagen.
Tusinde, millioner tak til mor & far og Birgitte & Flemming, som vist har været igangsættere af projektet. Hvor er det bare blevet flot, og hvor er det dejligt, at vi ikke skal igang med dette nu. Tusind tak til alle jer, som har deltaget i arbejdet (heriblandt mine 2 andre søskende) og tak til jer som har sendt hilsner, blomster m.m. - både før, undervejs og efter Kina. Hvis alle jeres tanker var helbredende, ville jeg være mere end rask nu! Vi har sagt det før, men siger det igen: Det er en helt imponerende opbakning vi får fra jer alle, og det er GULD værd for os! TUSIND, TUSIND TAK!
Vi glæder os til at kunne takke jer alle personligt, nu hvor vi har haft lidt tid alene med børnene og den nærmeste familie. Igår aftes spiste vi hos mine forældre sammen med Annette, Malle, Alexander, Mathilde, Birgitte, Flemming, Emil, Frederik, Asbjørn og ikke mindst Amalie og farfar Henning.
Idag har vi tilbragt en dejlig solskinsdag i haven sammen med børnene. Caroline og Amalie har nydt at kunne lege sammen igen, og de hjalp mig med at lægge frø i højbedene, mens Martin lavede hundehus. Det har været en pragtfuld dag, og jeg har det stadig rigtig godt!
Nu er det slut med bloggen i denne omgang. Vi har travlt med at nyde vores "nye liv"! Og hvad skal der egentlig ske nu? Vi ved det ikke, men vi skal ihvertfald have en snak med hospitalet herhjemme, og så skal jeg igang med nogle alternative behandlinger igen. Jeg håber selvfølgelig, at jeg bliver rask på et eller andet tidspunkt, men i mellemtiden er jeg tilfreds med bare at have det godt!
Mange kærlige hilsner fra
Charlotte & Martin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar