Charlotte blev tidligt i morges hentet af en sygeplejerske og vi fulgtes ad ned til operationsstuen på 4. sal. Jeg vænner mig aldrig til den ensomhed man føler, når døren til stuen lukkes i, og man så må nøjes med at vente. Man ved jo, at det altid er forbundet med visse ricisi at skulle i narkose, selve indgrebet mm.
Heldigvis gik alt som det skulle og efter nogle lange timer på stuen, blev jeg af en sygeplejerske hentet ned på opvågningen til Charlotte. Hun havde det efter omstændighederne godt, men havde dog lidt smerter og fik en sprøjte med smertestillende, mens jeg var der.
En lettet men træt Charlotte
Charlottes læge havde kort forinden været og tale med Charlotte og fortalt hende, at alt var gået godt, og at de havde lagt 50 radioaktive korn ind. Forud for indgrebet havde lægen talt om at lægge 80 - 100 korn ind, men da de var bange for, at det vil kunne give for meget stråling på det raske væv, blev det til 50 stk.
Jeg havde morgenmad med til Charlotte under første besøg og har siden været nede med frugt og chokolade, så appetitten fejler ikke noget.
Charlotte skal blive på observationsstuen til i morgen formiddag. Hun glæder sig ikke til i nat, hun er jo lidt følsom overfor lyde når hun skal sove, og deler stue med tre andre patienter. Så mon ikke hun skal have en morfar på stuen i morgen. Jeg lister ned med aftensmad til hende ved 19 tiden, og så tror jeg vi ser en film sammen, hvis jeg kan holde varmen ud. Jeg skal pakkes fuldstændig ind, når jeg besøger hende, for at holde et så sterilt miljø som muligt.
En mindst lige så lettet "Dr. Martin".
---
Kæreste Charlotte og Martin
SvarSletvi følger jer i tankerne, og vi sender jer alle de kærlige og varme tanker vi kan.
Vui glæder os til at se jer i Rostved igen.
Mange kærlige knus og kram
Jens Ove og Tante
Hej Martin og Charlotte
SvarSletJeg sender alle mine varmeste tanker. I er mine tanker dagligt - og det er Caroline og Amalie også.
Håber det går bedre med Amalies fod.
Mange hilsner og tanker
Trine