Der har været lidt meget på programmet de sidste par dage, så derfor er det ikke blevet til så meget skriveri i dagbogen. Fredag morgen kom Søren og Flemming og spiste morgenmad sammen med os - det gør de hver dag, da de ikke kan få morgenmad henne på hotellet. De har nu også stiftet bekendtskab med Kinas hårde madrasser - også især Sørens ryg skal nok lige bruge nogle dage på at vænne sig til det, men ellers går det fint.
Vi takker mange gange for de medbragte pølsehorn, grovboller og hindbærsnitter, som henholdsvis mor, Jane og Birgitte har lavet. Og så var det også rart med lidt andre forsyninger hjemmefra, bl.a. rugbrød og friske ugeblade.
Efter morgenmaden tog vi til "danskermøde". Birgitte havde lavet så mange hindbærsnitter, at vi kunne dele ud af dem, og det var meget populært. Der er en jævn udskiftning af patienter hele tiden, så nu hører jeg jo til én af dem, der p.t. har været her i længst tid (4 uger idag - ca. 2 tilbage).
Hindbærsnittehygge i caféen.
I øvrigt er der et filmhold fra Tv2 herude lige i øjeblikket. De følger en anden dansk patient her på etagen, som også tidligere har været i tv. Dejligt at der stadig er fokus på dette emne!!
Caroline er super glad og trives rigtig godt, og hun nyder virkelig opmærksomheden fra hendes 2 onkler. Mens Caroline og jeg tog en middagslur fredag, viste Martin de 2 onkler, hvor man handler ind og hvordan man tager bussen o.s.v.
Om aftenen tog vi alle ind til Beijing Lu, hvor vi også spiste aftensmad. Desværre var jeg ikke helt i topform. Jeg havde fået varmebehandling tidligere på dagen, hvilket havde givet mig lidt kvalme. Da jeg kom hjem, kastede jeg op 3 gange i løbet af aftenen og natten. Det var rigtig ubehageligt. Min læge har efterfølgende vurderet, at jeg nok ikke skal fortsætte med de varmebehandlinger.
Men heldigvis havde jeg det fint igen lørdag morgen, og da jeg var færdig med behandlingen tog vi ind til Haizu Square, hvor der bl.a. ligger en 7-etagers høj bygning med alverdens legetøj, nipsting og krims-krams, som vi piger jo elsker. Det var meget imponerende. Meeen der kunne jeg godt mærke, at det nok ikke lige var mændenes favorit, og de havde da også lidt brug for hjælp til køb af gaver til familien derhjemme.
Tøseglæde efter bling bling-marked.
Det var også ved Haizu Square, at den dyre fiskerestaurant med Carolines lyserøde fisk lå. Så vi tog chancen endnu engang og gik derind igen. Igen var det er rigtig god madoplevlese, og denne gang lød regningen "kun" på 700 kineserpenge, og det var for 5 personer. Igen fik vi hønsefødder som "appetitvækker", og de 3 mandfolk valgte at prøve at smage på dem. Den stærke smag var vist OK, men jeg tror, at de alle var enige om, at den "hårde gummiagtige" konsistens ikke lige var sagen, så de blev hurtigt lagt på tallerkenen igen.
Fy onkel Flemming - ikke lege med maden.
Caroline ville gerne have haft larver at spise, men måtte lidt skuffet nøjes med spaghettiorme, som hun iøvrigt kulturen tro valgte at spise med pinde.
---
Ingen kommentarer:
Send en kommentar