Mandag 20. april

Charlotte med nogle af sine sygeplejersker.

Dagen igår stod i afslapningens og romantikkens tegn. Jeg var sent færdig med behandlingen, så klokken var over fem, før vi kom herfra. Vi gik hen i et lille butikscenter i nærheden, hvor der ligger en lille neglebutik. Her skulle vi begge have en manicure og pedicure (i Kina arbejder man jo hele tiden - også søndag aften..). Det var Martins debut på dette område, men konen mente, at det var tiltrængt! Han sprang dog neglelakken over!

Det var nogle utroligt søde unge mennesker, der drev butikken - 2 mænd og 1 kvinde. Vi startede med at få et fodbad - mit i rosenvand og Martins i kinesiske urter. Og så fik fødder og hænder ellers en ordentlig omgang til de var så fine og bløde som små babynumser. SKØNT at blive forkælet for en gang skyld. Det tog næsten 2 1/2 time. Pris ialt: ca. 85 kr!!!

Personalet var så "vilde" med os (især Martin med hans højde og hans lyse hår), at der blev taget et hav af billeder bagefter.

Så klokken var 21.00 før vi nåede hen på dagens udvalgte restaurant. Det var en meget fin franskinspireret restaurant, hvor vi fik noget rigtig lækker mad, og hvor der for en gang skyld var stille og roligt. Det var simpelthen bare en super dejlig aften.

Lækkert med fransk inspireret mad.

Idag startede jeg med drop kl. 7.00. Det havde jeg bedt om, da jeg gerne ville have noget ud af min sidste dag. Jeg ved ikke, om det var panik før hjemturen, men pludselig følte jeg smerter i maven og havde en fornemmelse af, at væsken i bughulen var på vej tilbage igen. For at få vished bad jeg om at få en ultralydsscanning, og det var heldigvis falsk alarm.

Men er jeg virkelig så bange for at komme tilbage til Danmark igen? Tænk at man ikke føler sig tryg ved at skulle tilbage til det danske sundhedsvæsen!?

Om formiddagen havde jeg en afsluttende samtale med Dr. Xing, som gennemgik hele forløbet med mig. Hun har lavet en slags journal på engelsk, som jeg får med hjem til Danmark. Vi har ikke lavet nogen fast aftale om, at jeg skal herud igen. Men når jeg er blevet scannet i Danmark om et par måneder, vil hun gerne se resultatet sammen med svar på en blodprøve. Så vil hun tage stilling til, om der kan gøres mere. Jeg fik dog at vide, at hvis væsken vender tilbage, skal jeg bare komme herud igen med det samme, så får jeg en ny omgang immunterapi.

Vi nåede også at få sagt ordentligt farvel til de andre danskere. Det har været hyggeligt, men selvfølgelig også alvorligt. Mange kommer hjem med mindre svulster eller helt uden aktiv kræft i kroppen (man kan jo ikke kalde dem raske), mens der også har været nogle nedslående historier.

Der er selvfølgelig også nogle forfærdelige tilfælde, som vidner om, at mange kommer herud for sent. De er simpelthen blevet slidt op af behandlingen i Danmark. Jeg er jo selv én af dem, men klarer mig heldigvis og indtil videre godt!!

Nå, men tilbage til dagen idag. Jeg var færdig med behandling allerede kl. 12.30, og efter afregning (det blev "heldigvis" kun til ca. 250.000 kr i den sidste ende), kuffertpakning, oprydning m.m. tog vi hen på en nærliggende restaurant og spiste frokost. Herefter skulle der lige købes lidt flere gaver med hjem (kunne godt mærke at Martin ikke lige var i humør til det mere, meeen nu bliver jeg jo snart jagtenke, så han måtte jo lige vise lidt god vilje), og så sluttede vi af med en sen middag på en indonesisk restaurant.

Charlotte i høj solskin og 35 graders varme.

Jeg kunne skrive i en uendelighed, men resten må vente til vi kommer hjem, for kl. er 01.00 nu, og vi skal afsted her fra hospitalet kl. 07.00 imorgen tidlig. Da vi lander i København sent imorgen aften, sover vi hos Søren og Jane, og herfra tager vi færgen til Ebeltoft onsdag morgen. Så skal der hentes børn om eftermiddagen, og så håber vi på, at Birgitte og Flemming eller mor og far måske byder på aftensmad...???

Torsdag beholder vi nok pigerne hjemme fra skole og børnehave og hygger med dem hele dagen. Vi vil derfor gerne bede jer vente med at ringe eller besøge os til efter torsdag. Håber I forstår??

Det var alt fra Kina i denne omgang. Det har været hårdt og langvarigt, men også dejligt og livsbekræftende. Nu vil vi hjem og nyde vores "nye liv" OG HOLD KÆFT, HVOR HAR VI FORTJENT DET!!

Vi ses snart i Danmark!

Knus fra Charlotte & Martin