Fredag 27. marts

Den gode udvikling fortsætter. Idag fik jeg meget ros af hospitalets præsident/direktør ved stuegang. Han var meget imponeret over udviklingen i min mave og fortalte, at han regnede med, at jeg var ved at være klar til at få de radioaktive korn ind i leveren.

Planen er, at jeg skal være her i yderligere 3 uger, hvor jeg bl.a. skal igennem endnu et 14-dages forløb med Endostar og Cetuximab. På et eller andet tidspunkt skal jeg så have lagt kornene ind. Jeg tror det kommer til at foregå ved fuld narkose, men jeg er ikke helt sikker.

Inden jeg rejser hjem, bliver jeg CT-scannet, så de kan se, om det også har haft en positiv effekt i forhold til metastaserne.

Rent "mavemæssigt" er jeg stort set tilbage, hvor jeg var for ca. et halvt år siden. Min mave er næsten ikke stor længere, og jeg kan spise store portioner mad uden at få ondt i maven. Jeg går ikke længere rundt med konstante smerter, og min fysik er også næsten som den plejer at være. Jeg føler også, at jeg er ved at tage lidt på igen.

Så kære baskettøser: I'm back!! Bare ærgeligt at sæsonen er ovre nu! Men hvor kunne det være fedt, hvis jeg kunne komme igang med at løbe igen, når jeg kommer hjem. Og nu har jeg også energi til at passe vores store have. Jeg får helt sommerfugle i maven, når jeg tænker på forår og sommer hjemme i Danmark. Hvor bliver det bare skønt!!

Det går også godt med Caroline herude. Igår sendte vi Annette og Malle i IKEA for at købe en lille madras til hende i stedet for den seng, vi har lånt til hende af hospitalet. Vi havde nemlig en mistanke om, at hendes dårlige søvn skyldtes, at hun har arvet "Prinsessen på ærten" genet fra sin mor. Så en blødere madras kunne måske afhjælpe det.

Samtidig købte de et lyserødt "prinsesse-net" og lidt bamser, så hun kunne få sig en lille hyggelig hule. Og det hjalp virkelig. Hun var vildt glad for at have fået et lille "værelse" og hun sov hele natten!! Jeg selv ligger også rigtig godt om natten nu, da den sidste madras jeg fik fra hospitalet virker fint.

Annette og Malle tager videre til Shanghai sidst i næste uge, hvor de skal besøge Malles bror (han bor fast herude), inden de skal hjem til Danmark igen. De bliver afløst af min bror og svoger (Søren & Flemming - altså min bror og min søster Birgittes mand - bare så ingen misforstår noget), som kommer torsdag i næste uge. De har Amalie med, som jo på det tidspunkt ikke har set os i næsten en måned. Det bliver også dejligt for Caroline at få en legekammerat herud.

I forhold til de andre danske patienter herude, føler jeg mig meget privilligeret, at jeg sådan har mulighed for at have min familie omkring mig, for det koster jo mange penge, når så mange mennesker skal rejse herud. Men mor og far og svigerfar Henning har hjulpet os rent økonomisk med dette, og det er vi super taknemmelige for!!

Når vi nu snakker økonomi, så får vi hver dag en opgørelse over, hvad den foregående dags behandling har kostet. Det meste af regningen står på kinesisk, men vi har tillid til hospitalet. Martin havde et lille møde med én af tolkene igår, hvor de gennemgik regningerne, og det ser ud som om det passer. Desværre - for saldoen er på omkring 120.000 kr allerede nu. Betalingen foregår ved at vi ca. hver anden uge laver en større bankoverførsel fra Danmark til en konto, vi har fået oprettet her på FUDA, og så kan der selvfølgelig også betales kontant.

Men ellers har vi ikke lavet så meget de sidste par dage. Vi spiste allesammen på en kinesisk restaurant inde ved Beijing Lu igår. Her bestilte vi 8-9 forskellige retter, som vi delte, og det var rigtig lækker mad. Vi gav ca. 350 kr inkl. drikkevarer for det hele. Efter spisningen shoppede vi en en lille smule (ENDELIG...), og jeg havde overhovedet ingen problemer rent energimæssigt! Hvor er det mærkeligt, at tingene kan ændre sig så hurtigt.

Hele dagen i dag har den bare stået på hjemmehygge, da det har været regnvejr.