mandag den 16. marts 2009

Tirsdag 17. marts

Du som mente alt var let.
Revider dit tegnebræt.
Du som føler alt forgæves
undersøg hvad mer der kræves.
Netop det gør livet gruligt,
krævende og kært
at det ikke er umuligt
men er svært.

Ovennævnte citat hænger oppe på opslagstavlen på 7. etage. Den dag jeg læste det, tog jeg "arbejdshandskerne" på og startede på en frisk. Alle de mange hospitalsindlæggelser den seneste tid har tæret min krop for muskler, og jeg er blevet meget tynd. Så jeg er så vidt muligt begyndt at tage trapperne i stedet for elvatoren. Det er nu ikke altid det nemmeste, når man har drop i armen og skal slæbe et stativ med sig hele tiden.

Jeg har også fyldt et par vandflasker, som jeg bruger til at træne armene med. Derudover laver jeg øvelser for lår, baller og ryg. Dette har resulteret i, at jeg nu er lettere øm over det hele, men det føles godt. Jeg tænker gode og positive tanker og lytter til Niels Ejes "Musicure" hver aften, når jeg går i seng (madrassen er i øvrigt rigtig fin nu). Og sliddet har allerede båret frugt - jeg føler ihvertfald, at jeg har fået meget mere energi.

Her til morgen kom der et stort hold af læger ind. Min egen læge, Dr. Xing, var også med, men det var for en gang skyld ikke hende, der første ordet. I stedet var det (tror jeg) hendes "boss", som fortalte, at jeg skal have lavet en ny CT-scanning af min mave imorgen (den som blev udskudt i sidste uge, fordi jeg havde det dårligt). De vil undersøge den nærmere sammenhæng mellem mine svulster i leveren og væsken i maven, for at se om de kan finde en løsning på at få væsken til at stoppe. Det blev jeg rigtig glad for at høre, idet jeg i Danmark er vant til, at man kun slukker ildebrande og ikke prøver at finde en løsning på problemet. Derhjemme gør de jo heller ikke noget for mit immunforsvar eller for at styrke min lever, så under alle omstændigheder føler jeg mig bedre stillet herude lige nu. Lægen fortalte også, at mine levertal faktisk ikke var så slemme, når man tænker på, hvor hårdt min lever er ramt. Alt dette blev jeg utrolig glad for at høre. Jeg sad med en følelse af, at de virkelig gerne vil prøve at gøre noget for at hjælpe mig. Den følelse har jeg ikke haft længe hjemme i Danmark - dermed ikke sagt, at min læge derhjemme ikke er god nok, for det er han skam. Men når jeg ikke vil have kemo, så får jeg ligesom ikke andre muligheder derhjemme. Selv når man får kemo, gør de jo ikke for at styrke ens krop ved siden af!! Hvorfor ikke??

Bagefter kom der en tolk sammen med hospitalets læge for kinesisk urtemedicin. Han undersøgte mig lidt og stillede nogle spørgsmål, og han vil nu sammensætte nogle urter, som hospitalet skal lave et opkog af. Dette skal jeg så drikke 250 ml af om dagen, og jeg er blevet advaret - det smager IKKE godt! Men det skulle også styrke min lever og give mig noget energi, så jeg må jo se, om ikke jeg kan få det ned.

Har lige sendt Martin i byen. Han skal ind og tjekke den store gågade "Beijing Lu" ud, så vi er lidt klogere til, hvis jeg forhåbentlig også skal med derind en dag. Jeg har jo efterhånden oparbejdet en vis "shoppetrang", som jeg skal have gjort noget seriøst ved på et tidspunkt. Her er jo latterligt billigt! Vejret er også godt idag, så jeg foreslog Martin, at han tog nogle lange shorts og sandaler på. Han klagede også over, at han ikke vidste, hvor han skulle have kort, penge m.m. Så jeg sagde, at han kunne da købe en bæltetaske. Alt blev dog afvist, da han endnu ikke er klar til at vise sine (MEGET) vinterblege ben frem, og han skulle IHVERTFALD ikke rende rundt med bæltetaske og strømper i sandalerne!!! HALLO!! Manden er sgú da skolelærer...!!!
-----------------
Nå så blev jeg lige svinet lidt af konen mht. påklædning, mens jeg var væk. Til alle ikke lærerne derude kan jeg jo informere om, at det er først, når man som lærer får aldersreduktion og er på slutløn, at det er ok at gå med bæltetaske og strømper i sandalerne - ikke ét sekund før. Men jeg skulle måske have lyttet til Charlotte, (som for en gangs skyld havde ret), der var ca. 25 - 28 grader og høj solskin, så jeg svedte tran. Den står på shorts og bare tæer i sandalerne i morgen, hvis vejrguderne vil det.









Før (øverst)

Efter (Nederst)

Det ødelagde nu ikke min udemærkede bytur, hvor jeg stadig forundres over, hvor modsætningsfyldt det er at gå, rundt i Guangzhous. Lige så beskidt byen er, lige så smukke er de grønne pletter (parker) og de mange træer, som står med røde blomster lige nu. Lige så vestligt og moderne det ser ud langs de store gader, lige så kinesisk, fattigt og gammeldags ser det ud blot 20 m derfra i alle mindre gader og veje. Når man lige er gået forbi en McDonalds eller en KFC er den næste restaurant en ægte kantonesisk kinesisk restaurant¨, hvor man har levende krokodiller, fiskehoveder eller hønsefødder klar til servering. Spændende er det og derfor endte jeg måske også med at have gået langt og taget en del billeder, men fik, til Charlottes store fortrydelse, ikke rigtig shoppet . Det var simpetlhen mere interessant at være tilskuer til alt det andet.






















- En af sidegaderne (th) til den store shoppinggade Beijing Lu (tv).

I aften står den nok på hjemmevant mad, vi trænger til en pizza eller pasta, så det vil vi prøve at sende bud efter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar