søndag den 15. marts 2009

Torsdag 12. marts

Nå det blev ikke til noget danskermøde igår, for Charlotte havde smerter fra sit dræn. Efterhånden som væsken er blevet tømt ud af maven, er drænet begyndt at genere hende.
I nat betød det, stort set ingen søvn, da drænet og den papirstynde (men samtidig stenhårde madras) holdte hende vågen.
Her til morgen gjorde det endnu mere ondt, og jeg fik endelig overtalt hende til, at jeg måtte hente lægen (hun kan godt være lidt stædig hende C). Lægen rykkede lidt rundt på drænet og gav noget smertestillende. Det hjalp lidt, men det blev først rigtigt rart for Charlotte, da lægen 1 time senere fjernede drænet helt, og jeg samtidig fik fat i en luftmadras.

Pga. den hårde nat blev dagens planlagte skanning udskudt, men Charlotte fortsatte dog sin immunterapibehandling i drop.
Resten af dagen er for Charlottes vedkommende indtil videre gået med at hvile for komme til kræfter efter en umenneskelig nat. For mit eget vedkommende er den gået med at handle og servicere min dejlige kone, som heldigvis har fået farve i kinderne igen.

Lige om lidt er hendes drop med immunterapi løbet ud, og så skal vi for første gang, siden vi kom, prøve at tage en tur sammen ud i smogtågede Guangzhou efter lidt vestligt inspireret mad.




Endelig fri af sengen og fri for drop og dræn.

En anden ting på positivsiden var en hyggelig snak med Amalie over skype i går aftes. Hun har det godt og glæder sig til, hun får besøg af lillesøster Caroline på mandag, hvor de skal de sove sammen.Vi skrives ved - Martin.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar