Søndag 22. marts

Efter en lang meget lang nattesøvn, vågnede Caroline op til sit første kulturchok. Sygeplejerskerne havde ventet og ventet, og været inde mange gange i løbet af formiddagen for, at se, om hun da ikke snart vågnede. Uanfægtet af al postyret sov Caroline tungt indtil kl. 12.30, men hun havde da heller ikke mere end lige sat sig op, før en sygeplejerske førte hende ud i receptionen, satte hende på skranken og så blev hun ellers nusset og krammet på skift af 5-6 sygeplejersker. De har et eller andet med lyshårede børn herude. Caroline tog det i stiv arm og lærte hurtigt at sige hello og goodbye.

Herefter gik vi en tur hen i det lokale supermarked, mens Charlotte fik drop. På vejen var det oplagt at slå et smut forbi en restaurant for at se på de mange levende dyr. Caroline syntes godt om fiskene, men også om de store frøer, som bare ventede på at blive valgt ud til en lækker frokost.

Carolines lyse udseende vækker opsigt, og der kom på vores tur mange kinesere hen og ville snakke alt i mens, de ikke kunne holde fingrene fra Carolines hår. Nogen kom, helt uden at sige noget til os, bare hen og begyndte at nulre hendes hår. Meget anderledes end vi er vant til, men ikke nogen ubehagelig oplevelse, da kineserne alle var meget smilende og søde.

Om aftenen, da Charlotte var fri af sit drop, tog vi en taxi med Malle og Annette ind til Beijing Lu. Her kom Caroline hurtigt en tur i prinsessehimlen i en stor kjolebutik, hvor hun fik en flot kjole af moster og Malle.

Herefter gik turen ned til Perlefloden, hvor vi havde planlagt at tage på en aftentur på floden. Vi fandt en båd, hvor vi kunne spise om bord, og herunder står Charlotte og Caroline foran den flotte meget farverige båd lige inden afgang.

Det viste sig hurtigt at blive en kæmpe oplevelse, at se byen fra vandsiden, hvor vi kunne nyde alle lysene og farverne i en lun aftenbrise på båddækket, uden at byens larm og os forstyrrede.

Vi sejlede i godt halvanden time indtil kl. 21 om aftenen og på intet tidspunkt var det for koldt at sidde i korte bukser og bare arme - skønt. Maden ombord var middelmådig, men alt andet var tip top.

-

Hjemme på værelset igen, er vi nu sengeklare og glæder os til endnu en god dag i morgen her Kinaland, hvor Charlotte forhåbentlig får endnu flere kræfter og energi.