mandag den 16. marts 2009

Mandag 16. marts

Så er den første uge gået, og jeg føler faktisk, at jeg er ved at komme lidt ovenpå efterhånden, så nu har jeg energi til at skrive lidt i dagbogen igen.
Har for første gang fået en hel nattesøvn uden hjælp fra sovepiller! Skønt! Ryggen plager mig dog stadig lidt, måske vil hospitalet finde en massør, der kan hjælpe mig. Og så har de endnu engang skiftet min madras. Luftmadrassen er blevet skiftet ud med en lidt blødere madras, og det tror jeg måske er en bedre løsning, men lad os nu se, hvordan det går i nat.
Jeg synes tiden føles lang - måske fordi der ikke rigtig sker så meget nyt mht. behandling. Jeg får immunterapi og medicinen i drop hver formiddag, og så sker der ikke rigtig mere resten af dagen.


Hospitalets mad går godt i spænd med vand eller en lokal Tsing Tao øl.



Fik mad fra hospitalets kantine igen igår aftes. Det var igen rigtig god og lækker mad, og Martin er faktisk rigtig sej til at spise med pinde! Vi har jo været nødt til at gå meget på kompromis med maden herude, dels fordi vi ikke rigtig selv kan lave den (har kun en riskoger og en microovn at lave mad i), og dels fordi det er svært at finde den mad vi plejer at spise derhjemme. Her er dog masser af frugt og grønt, hvilket er rigtig lækkert, men jeg savner noget mere fuldkorn.





Vi var også en tur ude i det gode vejr igår eftermiddags. Kunne gå i t-shirts og sandaler. Dejligt når solen får presset sig igennem smoggen. Det kniber dog stadig lidt med kræfterne, så jeg kan desværre ikke være så aktiv så længe ad gangen. Hvor er det forbandet at være 35 år, og så gå og føle sig som én på 80!! Vi gik ned på et lille torv, hvor der var en hoppeborg og lidt karruseller. Her var der masser af kinesere, der brugte søndagen på at være sammen med deres børn. Det var lidt sjovt at se, hvordan mange af børnene havde en revne bag i bukserne, og så var der ellers fri adgang til "nummeren". Når barnet så skulle det ene eller det andet, så fandt man bare lige et passende sted at gøre det!! Jeg tror, at jeg fremover lige skal være lidt mere opmærksom på, hvad det er for nogle "vandpytter", jeg træder i...!


Weekendens højdepunkt var helt sikkert, da vi talte med Caroline via Skype både lørdag og søndag. Vi var begge meget spændte på, hvordan det skulle gå, men hun klarede det bare så flot. Hun sagde: "Jeg glæder sig til at besøge jer" og viste os et bjerg af tegninger, som hun har lavet til os henne i vuggestuen. Vi savner hende bare SÅ meget og glæder os helt vildt til hun kommer på lørdag sammen med Annette og Malle.
-
Mht. behandlingsforløbet - ja, så lyder det altså på immunterapi og den tidligere omtalte medicin de næste 14 dage og ikke andet! Når de 14 dage er gået vil det så vise sig, om min lever har fået det bedre, så jeg måske kan få lagt nogle radioaktive korn ind, eller om det er farvel til Kina i denne omgang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar